Forside > Jobs

 

Vil du være Microsoft Systemkonsulent?


PC-Software A/S søger en forretningsorienteret Systemkonsulent til vores Microsoft Systemafdeling i Århus.

Du skal bistå vores kunder med rådgivning, implementering og supportering af IT-infrastrukturløsninger.

Stillingen kræver et solidt kendskab til IT og Microsofts serverprodukter samt en god forståelse for, hvorledes disse værktøjer hjælper virksomhederne til at forbedre deres produktivitet.

Vores kunder er mellemstore virksomheder med typisk 10-50 pc arbejdspladser og 2-3 servere på deres netværk.

Vores aktiviteter foregår dels ved besøg hos kunderne dels ved fjernovervågning af kundernes netværk.
Vi tilstræber, at kunderne får en nær tilknytning til ”deres” konsulent, og du vil hurtigt få dine egne kunder med den tilfredsstillelse det giver, at kunne følge løsningerne til dørs.

Din profil:

  • Mindst 3 års erfaring med Microsofts Server produkter – enten som konsulent eller intern supporter
  • Certificering som MCSE eller et ønske om at gå i gang med et MCSE forløb
  • Analytisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Du sætter kvalitet i dit arbejde over alt andet
  • Du følger op på dine sager og får dem afsluttet til tiden
  • Du har drive og selvstændighed i dit arbejde
  • Udadvendt væsen og evne til at kommunikere med folk på alle niveauer

Vi kan tilbyde:

  • Selvstændige og spændende arbejdsopgaver
  • Mulighed for at følge dine projekter fra opstart til færdig løsning
  • Løbende efteruddannelse, så du kan holde dig fagligt ajour
  • Gode kolleger med stor, faglig viden
  • Løn efter kvalifikationer og resultater
  • Pensionsordning
  • Lyse kontorer i smukke omgivelser
  • Kantineordning
Tiltrædelse: Snarest muligt

Yderligere oplysninger får du hos dir. Finn Poulsen, e-mail: fp@pcsoft.dk, tlf. 8738 6982 eller 4044 6090

Send straks din ansøgning mærket "Microsoft konsulent" på e-mail eller til:
PC-Software A/S
Skanderborgvej 238
8260 Viby J.

Vær med i vores team
 
 
 
   
 
© 2007 PC-Software A/S  •  Tel: 87 386 999  •  info@pcsoft.dk
 
Gå til søgning
Jobs Forside
Titellinjebillede på webdelsside
mskons200804